Gå aldrig ned på
Alufælge
Officiel
importør
DIN GUIDE TIL ALUFÆLGE
360 info – hele vejen rundt om fælge
Hjulene er den eneste forbindelse mellem bilen og vejen. Altafgørende for din komfort og din sikkerhed. Sommer og vinter.
I bilens barndom kørte man på massive gummiringe monteret på fælge af træ. Siden kom der luft i dækkene, og træfælgene blev erstattet af pladefælge i stål. Nu om dage er fælge i aluminium godt i gang med at fortrænge stålfælge til gavn for køredynamikken og for glæden ved at kigge på bilen.
Alle skal have ret til fornøjelsen ved at suse gennem landskabet på motorvej eller snoede biveje i en bil monteret med hjul, der sikrer ægte køreglæde. Og alle skal have ret til at kræve, at sikkerheden er i højsædet.
Rally Centeret forhandler de bedste fælge på markedet i samarbejde med førende italienske og tyske fælgproducenter, og vi har dem til alle kategorier af biler med alle nødvendige godkendelse. Og naturligvis anbefaler vi udelukkende de monteringer, der understøttes af officielle godkendelser.
Vinterfælge – eller helårsfælge som nok er en mere korrekt beskrivelse – skal for de fleste ses som fælge, der har en stærk og modstandsdygtig overfladebehandling, de skal være lette at rengøre, og prisen må ikke stikke af.
Indtil for få år siden så vi kun hellakerede fælge som et muligt svar på disse krav, men teknologien gør det i dag muligt også at producere fælge med blankpolerede design elementer i en så robust overfladefinish, at vi med god samvittighed kan benævne dem vinterfælge.
Til gengæld må man ikke forvente en sofistikeret konstruktion eller støbeproces. Fælge i denne kategori er helt at sammenligne med langt den største del af bilproducenternes originalmonterede alufælge.
6 eksempler på vinter- og helårsfælge:
Vægtoptimerede fælge er for dem, der vægter køreglæde og -dynamik højest, når de skal beslutte, hvilke fælge der skal under bilen. Vores vægtoptimerede fælge fra OZ er perlerne i vores program. Fælge der er udviklet på baggrund af OZ’s store tekniske know how og erfaring som den foretrukne producent af fælge til motorsportens topteams i både Formel 1, Formel E, Indy og WRC Rally.
En tommelfinger regel siger, at hvert kilo, man kan spare på bilens 4 hjul, svarer til at man fjerner 75 kg dødvægt fra bilen, når hjulene ruller og Inertiens lov gør sig gældende.
Eksempelvis kan en vægtbesparelse på 4 kg – hvilket er meget almindeligt for disse fælge – svare til, at man fjerner en 300 kg sandsæk fra bagagerummet.
Enhver kan sige sig selv, at det har betydning for køredynamikken, for accelleration ved overhaling, for nedbremsning og for slid på støddæmpere, fjedre, bremser m.m.
Og naturligvis for brændstoføkonomien, men det argument gemmer vi, da merprisen for så teknisk avancerede fælge borteliminerer den gevinst.
5 eksempler på vægtoptimerede fælge:
Disse fælge byder på den gode blanding af højteknologisk produktion med fokus på både lavere vægt og flot design. Fælge man både kan glæde sig over at køre med og stå og betragte, når bilen holder i carporten.
Ingen bil er flottere end fælgene, der er monteret på den, og med fælge fra vores SPORT kategori kan vi næsten garantere, at bilen bliver flottere.
6 eksempler på SPORT fælge:
Enhver tid har sine trends, og i disse år konstaterer vi en stigende efterspørgsel ud fra kravet: ”Fælgene skal minde om stilen i de originale, jeg skal kunne sætte den originale navkapsel i fælgene, de skal være lidt mere aggressive end de originale, og de må gerne være lidt billigere”.
Sådan!
Kunden har altid ret, og så må vi sammen med vores fælgproducenter sørge for at tilbyde et program, der matcher disse krav. Og det gør vi så med et bredt DESIGN program, hvor hvert fælgdesign retter sig specifikt mod et eller flere bilmærker, men hvor vi samtidig leverer mulighed for montering på et bredt udsnit af andre bilmodeller, så man ikke er udelukket fra et flot design, blot fordi man har en anden bil.
6 eksempler på DESIGN fælge:
- MSW 30 (kan monteres med Mercedes og Alfa Romeo navkapsler)
- MSW 42 (kan monteres med Citroën, Peugeot, Toyota, Volkswagen, Audi og Alfa Romeo navkapsler)
- MSW 72 (kan monteres med Ford, BMW, Audi og Volkswagen navkapsler)
- MSW 74 (kan monteres med BMW navkapsler)
- MSW 80 (kan monteres med Volkswagen, Audi, Citroën og Peugeot navkapsler)
- MSW 82 (kan monteres med Alfa Romeo navkapsler)
Kræver man specielle fælge til disse biler? Både og!
SUV’er oftest lidt mere voldsomme at kigge på end traditionelle personbiler. Og de er tungere.
Det samme problem omkring bilens vægt gør sig gældende for EL-biler.
De fleste vil nok mene, at en fælg til en SUV skal udstråle styrke, men den skal i hvert fald have styrken til at bære bilen på forsvarlig måde. Ligesom det er tilfældet med fælge til de ofte flere hundrede kilo tungere EL-biler.
Det er vigtigt, at du som kunde altid får sikkerhed for, at en fælg er godkendt til din type bil. Det er især vigtigt med SUV og EL-biler!
5 eksempler på fælge til SUV eller EL-biler:
”Der er intet, der er for godt”.
Hører vi denne bemærkning fra en kunde, der samtidig kører i en bil, man normalt kun drømmer om, spidser vi ører og finder informationer om de absolut ypperste fælge frem.
Smedede fælge der er valset ud fra en støbt råfælg i bedste aluminium kvalitet og efterfølgende bearbejdet individuelt for at opnå præcis de ønskede specifikationer, den ideelle styrke og den lavest mulige vægt.
Disse OZ fælge bliver produceret i den samme afdeling og af de samme mennesker, som også tager sig af fælgene til Lewis Hamilton, Max Verstappen, til Tom Kristensens Le Mans racer, da han endnu var aktiv, til Bugatti Veyron, til Ferrari Laferrari og til andre biler på den allerøverste hylde.
Vores 3 HIGH END fælge:
Varevogne, pickups, campers, campingvogne og trailers er køretøjer i en kategori helt for sig selv, når det kommer til velegnede alufælge.
Afgørende faktorer er høj bæreevne og specifikationer, der stadig imødekommer det udvalg af dæk, der er tilgængeligt for disse køretøjer.
Rally Centeret har formodentlig Danmarks største udvalg af sådanne fælge, idet vi med OZ og Europas største fælgproducent, Borbet, har to af de absolut stærkeste og bedste leverandører.
5 eksempler på Varevogne & Campers fælge:
VI LEVERER OVER
HELE DANMARK
Rally Centeret leverer naturligvis over hele Danmark, men for vores fælge holder vi fast i, at der i kombinationen med de nødvendige dæk er tale om tekniske sikkerhedsprodukter, som bør håndteres af fagfolk.
Derfor tilbyder vi kun salg af vores fælge gennem en lokal fagmand (se vores forhandleroversigt), der ikke alene kan sikre, at du får de rigtige produkter, men også tilbyde supplerende service i form af montering på bilen og eventuel aftale om dækhotel for det sæt hjul, der ikke passer til sæsonen.
For andre produkter i vores sortiment vælger du selv, om levering skal ske via en lokal fagmand eller bestilles over vores shop.